oversigt        Artikel i "Vores Børn"  september 2004         næste 
 
Af Bibi Kirkegaard
foto Ulrik Jantzen


Artikel-serie: Kajs første leveår
Fra nyfødt til etårs fødselsdagen - Vores børn følger Kajs udvikling måned for måned i hans første leveår.

Kaj Richard Caspersen er opkaldt efter sine forfædre. Hans danske oldefar hed Kaj og hans sydafrikanske morfar hedder Richard. "Baby-Kaj" som hans storesøster Michaela kalder ham, bor sammen med sine forældre, Daniellé og Michael Caspersen, og den to år ældre storesøster i Ballerup, vest for København.

Det er ikke altid nemt at være tre år og storesøster. For nogle gange er det lidt som om, at man godt kan komme til at føle sig udenfor, når lillebror har brug for meget af mor og fars tid.

Nu har Michaela været storesøster i otte måneder, og hun elsker sin lillebror. Men som tiden går sniger der sig alligevel lidt jalousi ind ad bagdøren. ”Der var slet ikke noget at mærke på hende i den første tid, efter vi fik Kaj. Hun var bare glad og stolt af at være blevet storesøster,” siger børnenes mor, Daniellé. Men en dag begynder Michaela at opføre sig meget anderledes, end hun plejer. Og det er tydeligt, at formålet er at få opmærksomhed – fjerne den fra Kaj og overføre den til sig selv. ”Lige pludselig begyndte hun at efterligne alt det Kaj gør. Når han kravler, så kravler hun også, og hvis han sidder på mit skød, så vil hun også sidde på skødet – og ikke bare det andet skød. Nej, hun vil sidde præcis på det sted, hvor Kaj sidder. Og hun prøver at skubbe ham væk for at få plads. Det er lidt som om, hun vil være baby igen.”

Et vink med en vognstang

Michaela reaktion er helt normal og et naturligt tegn på, at der er kommet et barn mere i familien, fortæller Dan Svarre, der er psykolog og stifter af ForældreSkolen i Fredensborg.
”Det handler i bund og grund om at opleve et tab af kærlighed. Det kan være en dramatisk følelse for et lille barn. Så søskendejalousi skal tages meget alvorligt. Forældres kærlighed til deres børn er jo dybest set drivkraften til, at de
formår at sige ja til den kæmpe opgave, det er, at føre et barn gennem 18 – 20 års opvækst. Opstår der tvivl i det lille barns sind om, at det er i stand til at vække denne forældrekærlighed, kan det føle det, som om hele dets livsgrundlag er truet. Det er derfor, der ofte opstår så megen dramatik i kølvandet af jalousien. Der er ’meget på spil’.”
Det er Dan Svarres erfaring, at reaktionerne fra det store barn begynder længe før, forældrene lægger mærke til det.
”Børn er skabt til at samarbejde, så i begyndelsen vil det store barn gøre alt for at være den søde, der deltager i alt omkring den lille ny. Men hvis det ikke giver gevinst i form af opmærksomhed, så er det, der komme et vink med en vognstang,” siger Dan Svarre med en hentydning til Michaelas pludselige trang til at være baby igen. ”Noget har knækket hendes tillid til, at hun har forældrenes kærlighed. Hun føler en dyb utryghed, og så er det hun begynder at ’samarbejde på tværs’. Inde i hendes hoved er der en stemme, der siger ”Jeg har nok en forkert alder, så jeg må hellere være lige som min lillebror”, og så er det hun fx begynder at gøre baby-ting igen.”
 

En stor opgave

I familien Caspersen ved de godt, at det er en periode Michaela skal igennem. Men det er lidt besværligt, indrømmer Daniellé.
”Når jeg fx sætter mig på gulvet for at lege med Kaj, og han så kravler op på mig, så kommer Michaela også og vil kravle op på mig. Til at begynde med sagde jeg konsekvent ’nej’ til hende,
men jeg kunne mærke, at hun blev rigtig ked af det, så nu får hun bare lov. Men samtidig prøver vi selvfølgelig at forklare hende, at hun jo nu er den store."  Psykolog Dan Svarre er godt klar over, at det er en stor opgave for forældrene, når der opstår den form for søskendejalousi. Men han tror, det er svært at forberede sig på i praksis:

”Det er svært at forberede sig på jalousien, fordi man ikke ved, hvordan det enkelte barn tolker situationen – og hvornår det sker. Men man kan selvfølgelig sortere de åbenlyse fodfejl fra, såsom at bruge al sin opmærksomhed på den lille ny og så bare regne med at det store barn tilpasser sig,” siger Dan Svarre, der heller ikke tror, det er muligt at give noget enkelt svar på, hvordan man løser problemet.

”Det bedste man kan gøre er at tage det med knusende ro, acceptere at ”nu er vi hér” og mærke efter, hvor det er, det store barn har brug for at blive mødt i situationen. Hvis den store fx vil have ble på, jamen, så giv ham eller hende ble på. Prøv i første omgang at gøre det til en leg. Brug jeres kreativitet og forsøg jer frem med de ting, I tror, der kan give barnet trygheden tilbage.
Og så skal vi frem for alt lære ikke at bruge så mange ord. Michaela forstår fx ikke Daniellés forklaringer om at være den store. Hun gør jo bare, hvad hun kan, for at sikre sig, at hendes mor elsker hende lige så højt som hendes lillebroder”, pointerer Dan Svarre.


Tillid og tryghed

I sidste måned begyndte Kajs nye hverdag i vuggestuen på Birkegården. Samme sted som storesøster Michaela går. Og det skulle vise sig at påvirke Michaela på en måde, som overraskede Daniellé og Michael.
”Den første uge, hvor Kaj var i vugge-

stuen, tissede hun i bukserne flere gange om dagen. Ikke bare sådan lidt dryp, men virkelig meget. Det var som om, at hun bare aldrig rigtig nåede på toilettet til tiden. Det var lidt underligt, for det har hun ellers ingen problemer med.”
Efter en uge var tisseriet overstået, og Michaelas toiletvaner er vendt tilbage til det normale. At det er endnu en reaktion på Kajs indtog i familien – og altså her også i daginstitutionen – er Dan Svarre slet ikke i tvivl om. Men ligegyldigt på hvilken måde det store barns adfærd ændrer sig, så er det vigtigt, at hjælpe barnet med at finde tilliden tilbage. Tilliden til at mor og far – og andre voksne – ikke fortrækker den lille ny frem for ham eller hende. For tillid er lig med tryghed.
”Det er utrolig vigtigt, at man ikke afviser barnet, skælder ud eller irettesætter det. Det vil bare forstærke barnets fornemmelse af ikke at være god nok. Forældrene skal huske, at barnet handler ubevidst i situationen. Omvendt er det heller ikke løsningen at købe slik eller andre ting som kompensation. Det er ikke det, barnet vil have, og det gør i virkeligheden utrygheden større.”


Jalousi er sundt
Dan Svarre bliver af og til kontaktet af forældre, hvor søskende-jalousien er blevet så stort et problem, at familien har brug for professionel hjælp, og han oplever, at bare det, at der bliver taget et initiativ til at løse problemerne gør det store barn mere roligt.
”Når de voksne beder om hjælp, så opfanger barnet det, og det beroliger,” siger Dan Svarre.

Det er dog langt fra alle, der har brug for hjælp udefra, men forældre skal være opmærksomme på, at jalousien kan komme og gå. Og selv om det kan være nogle besværlige perioder vil Dan Svarre gerne opfordre til, at forældrene husker på at modtage barnets reaktioner med kyshånd.
”Det er en hel naturlig og meget sund reaktion, barnet kommer med. Man bør i virkeligheden være mere bekymret, hvis der slet ikke kommer nogen. Og med det vil jeg også gerne være med til at aflive myten om, at jalousi er en forkert følelse. Det er en drivkraft til kærlighed, og vi har brug for kærligheden for at overleve. Både børn og voksne.”


5 gode til huskesedlen:

  • Husk at jeres barn ikke agerer bevidst

  • Husk at søskende-jalousi er helt naturligt

  • Glæd jer over, at barnet har et sundt reaktionsmønster

  • Mød barnet med forståelse – ikke med bebrejdelse

  • Det er vigtigt altid at tage jalousien alvorligt

Hvis du vil vide mere om ForældreSkolen kan du klikke ind på:
www.foraeldre-skolen.dk
 
 
 
 
oversigt

Du befinder dig på   www.foraeldre-skolen.dk

næste